BCN Life

Home again

Homeagain aarhus ayearinbarcelona

(EN below)

Jeg burde ikke længere blive overrasket over, hvor hurtigt tiden løber af sted. Mit år i Barcelona fløj jo afsted, og nu har jeg allerede været tilbage i Aarhus nogle måneder. Det var trist at slæbe de tunge kufferter til lufthavnen og tilbage til Danmark, men også dejligt at komme hjem til min lejlighed igen. At sove i min egen seng med min hovedpude, og bare det at være mig selv uden at skulle tage hensyn til andre. Det var skønt at se familie og venner igen, sætte tænderne i en kage fra Langenæs, og komme tilbage til mine dejlige kollegaer på Boblekontoret. Alle de ting, jeg vidste, jeg ville komme til at savne – og det gjorde jeg.

De sidste par måneder tilbage er gået med at komme på plads igen, begynde på arbejdet, og få styr på det praktiske i lejligheden. Og pludselig står jeg i klasselokalet igen – som om jeg slet ikke har været væk – og underviser i markedsføring. Det føles faktisk ok. Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg endnu ikke rigtig har fordøjet mit år i Barcelona, eller om det er fordi, jeg bare kan skifte upåvirket mellem de to steder. Det føles så naturligt at være hjemme igen, helt lige så naturligt som det føles at være i Barcelona.

Der har stort set ikke været behov for at tilpasse sig eller akklimatisere, altså lige på nær et par småting… I Danmark går man ikke over for rødt, selvom man godt kan nå at smutte over gaden. Og hvis man gør, er det for egen risiko. Bilerne tager ikke samme hensyn som i Barcelona, de nærmest speeder op, fandt jeg hurtigt ud af. Det er også de færreste tjenere, ekspedienter, kassedamer m.m., som man lige kan slå en sludder af med. Jeg holdt relativt hurtigt op med automatisk at pludre løs i butikkerne, med mindre jeg fornemmer en særlig serviceminded sjæl. Herhjemme er der ikke mange smil eller venlige bemærkninger. Der er ikke noget med ”guapa” eller ”smukke” her, desværre.

Det savner jeg, næsten lige så meget som jeg savner Barcelonas smukke lys, en vermouth på terrassen, en gåtur i de forskellige barrios for at se på modernistisk arkitektur, street art eller folkeliv. For ikke at tale om at drikke cava om fredagen, gå til en rock koncert i Palau Sant Jordi, spise en Chök med citron og marengs og måske allervigtigst: at tale spansk med mine venner.

Heldigvis er Barcelona ikke længere end end flytur væk, så mine abstinenser kan hurtigt blive dulmet. Og det gør det snart! Om en uges tid smutter jeg af sted på en forlænget weekend, bare for at få et skud Barcelona-vitaminer igen. Jeg kan næsten ikke vente.

Og ja, bloggen har ligget stille, men den fortsætter naturligvis! Stay tuned…

Home again aarhus ayearinbarcelona

EN

I should no longer be surprised at how fast time is going! My year in Barcelona flew away, and now I have already been back in Aarhus for a couple of months. It was sad to drag my heavy suitcases to the airport and back to Denmark, but it was also nice to come home again to my apartment. Just to sleep in my own bed with my pillow and just being alone. It was great to see family and friends again, sink my teeth in a Danish cake and return to the best colleagues at the “Bubble Office”. All the things, I knew I would miss – and I did.

I have used the last couple of months to get into place in the apartment and to start working again. And suddenly, I find myself in the classroom again – as if I haven’t gone away at all – teaching marketing. It actually feels ok. I don’t know if that’s because I haven’t yet fully digested my year in Barcelona or whether it’s because I can switch smoothly between the two places. It feels so natural to be home again as it feels to be in Barcelona.

There has virtually been no need to adapt or acclimatize, just a few things … In Denmark, you don’t cross the street, when the light is red, even if you can easily cross it. And if you do, it’s at your own risk. The cars certainly don’t take the same care as in Barcelona, ​​they rather speed up. Also, you are considered a little change or loco if you try to chat up waiters, sales persons or other people in the service industry.  I quickly stopped that Barcelona-habbit, unless I find a particular service-minded soul.  In Denmark, there isn’t a lot of smiles or kind comments when shopping. Not a single “guapa” or “beautiful” here, unfortunately.

I miss that, almost as much as I miss Barcelona’s beautiful light, a vermouth on the terrace, a walk in the barrios looking at modernist architecture, street art or just life. Not to mention drinking cava on Friday, go to a rock concert in Palau Sant Jordi, eat a Chök with lemon and meringue and perhaps most importantly: to speak Spanish with my friends.

Luckily, Barcelona is only a flight away, so my withdrawal can quickly be dulled. And that it will soon! In a week’s time, I’m going there for an extended weekend, just to get a shot of Barcelona-vitamins again. I can hardly wait.

And yes, the blog has been quiet for a while, but it will continue of course! Stay tuned …

Homeagain aarhus ayearinbarcelona

0 comments on “Home again

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: