Hasta la vista, Barcelona!

(EN below)

Utrolig så hurtigt et år går! Som barn syntes tiden at stå stille, som voksen forsvinder den væk imellem fingrene, og nu er det snart tid til, at jeg skal tilbage til Danmark. Orloven er ved at være slut, jeg skal pakke tingene ned igen og flyve nordpå.

Det er en underlig blanding af vemod og glæde, en sur-sød smag i munden. Jeg glæder mig til at se mine familie, veninder og kollegaer igen, sove i min egen seng med min egne hovedpude, vågne op i min egen lejlighed og tage et glas vand af vandhanen. At tale dansk, gå til Langenæs Bageren og købe kager, sætte noget musik på anlægget og løbe en tur i Marselisskoven.

Men hold da op, hvor jeg kommer til at savne Barcelona, big time! Jeg eeelskeer at være her! Jeg vil savne mine venner hernede, at gå en tur i den gamle bydel, tale spansk, drikke en vermouth eller cava og lyset! Lyset hernede er helsende, en vitaminindsprøjtning af energi og glæde. For mig er det umuligt at være i dårligt humør hernede i længere tid, det er bare at gå en tur, og humøret er vendt. Hvor kommer jeg til at savne dét at gå på opdagelse i de forskellige barrios, se street art og folkeliv. Barcelona er gået i blodet på mig!

Her på falderebet kan jeg ikke lade være med at gøre lidt status. Hvordan har det været? Levede det op til forventningerne? Og ja, overordnet set, det har været et fedt år. Et af mine mål var at få en hverdag hernede og forbedre mit spanske, og det kan jeg bestemt sætte et flueben ved. Et andet mål var at skrive min bog, og den er nu afleveret til forlaget, så endnu et kryds. Derudover var mit mål bare at holde fri, nyde byen og gøre, hvad jeg havde lyst til – og det har jeg gjort, i stor stil.

Jeg har lært Barcelona rigtig godt at kende, mødt en masse søde mennesker og fået venskaber, forhåbentlig for resten af livet. Jeg har lært en masse om catalansk kultur og historie samt Catalonien-Spanien problematikken- og kan vist efterhånden også forstå de mest basale catalanske ord. Og jeg har lært at drikke vermouth og spise oliven…

Jeg fik måske ikke rejst så meget rundt, som jeg forestillede mig, og der er stadigvæk masser af ting i Spanien, Catalonien og Barcelona, som jeg enten mangler at se eller gerne vil gense. Men skidt, jeg kommer snart igen! For at holde savnet ud og ikke gå helt bananas, har jeg lovet mig selv, at jeg altid skal have flybilletter til Barcelona parat. Jeg skal altid have et besøg planlagt, som jeg kan gå og glæde mig til.

Men alt har en ende, om 2 ugers tid skal jeg hjem igen, så det gælder om at tage det sidste ind i store mundfulde. Og hvad så? Ja, så skal jeg hjem til en tom lejlighed, der lige skal have en omgang maling, inden møblerne skal på plads igen. Der skal hilses på familien og veninderne, og ja så skal jeg jo starte på arbejde igen. Nye fag og studerende venter.

Det bliver lidt spændende at se, om der venter en omvendt kulturchok derhjemme? Om jeg kan finde ind i rutinen igen? Og hvad med det spanske? Ja, jeg må prøve at finde ud af at strø lidt spansk krydderi ud over det hele, finde en måde at vedligeholde det spanske, drikke lidt vermouth, lave lidt spanske mad – og ja, så ellers rejse herned så ofte, som jeg kan.

Og bloggen her? Ja, den fortsætter. Dels hygger jeg mig med at skrive den, dels har jeg masser af content, der ligger og venter på at blive skrevet. Jeg har stadigvæk masser af fortælle om mit elskede Barcelona, også selvom jeg nu får base i Danmark igen, men rejserne herned fortsætter, det er kun et hasta la vista, Barcelona. Ikke et adiós, det vil aldrig blive et adiós Barcelona!

EN

Amazing how fast a year goes! As a child, time seemed to stand still, but as a adult it just slips through your fingers. Soon it’s time to return to Denmark, the leave is almost over, and I have to pack my things and fly north again.

It is a weird mix of sorrow and joy, a bittersweet taste in the mouth. I am looking forward to seeing my family, friends and colleagues again, sleeping in my own bed with my own pillow, waking up in my own apartment and taking a glass of water from the tap. To speak Danish, go to the Langenæs Baker and buy cakes, put some music on and go for a walk in Marselisskoven.

But I’m going to miss Barcelona ​​big time! I loooove being here! I will miss my friends here, going for a walk in the old barrios, speak Spanish, drink a vermouth or cava and the light! The light here is healing, an pure injection of energy and joy. To me it’s impossible to be in a bad mood here for a long time, I just have to go for a walk and the mood is shifted. I’m so going to miss discovering the various barrios, check out street art and life in general. Barcelona in my blood now!

Here, as the end of my leave approaches I can not help doing a status. How has it been? Did it meet my expectations? And yes, in general it’s been an excellent year. One of my goals was to have a normal life here and improve my Spanish, and I can definitely say that I have accomplished that. Another goal was to write my book and it has now been handed over to the publisher, so that goal is meet as well. In addition, my goal was to just to take some time off, enjoy the city and do whatever I felt like – and I have done it in great style.

Now, I know Barcelona very well, I have met a lot of nice people and made friends, hopefully for life. I have learned a lot about Catalan culture and history, as well as the Catalan-Spain issues – and I begin to understand the most basic Catalan words. And I’ve learned to drink vermouth and eat olives …

Maybe I did not travel as much as I imagined, and there are still lots of things in Spain, Catalonia and Barcelona, ​​which I either would like to see or revisit. But it doesn’t matter, I’ll be back soon! In order to not go completely bananas, I have promised myself that I will always have flight tickets to Barcelona at hand. I will always have a visit planned, which I can look forward to.

But everything comes to an end, in 2 weeks I’ll be back home, so now it’s about enjoying the last time here. And then? Well, I come home to an empty apartment, that has to be painted as well as I have to get the furniture in place again. And of course, I will see my family and friends again, and then I have to start working again. New subjects and students are waiting.

Will there be a reverse culture shock waiting at home? Can I get back to the routine again? And what about the Spanish? Well, I will have to try to add some Spanish spice to it all, find a way to maintain my Spanish, drink a little vermouth, cook some Spanish food – and return as often as I can.

And this blog? It will continue. I enjoy writing it, and I have a lot of content that is waiting to be written. I still have lots of stories about my beloved Barcelona to tell, ​​even though my base now will be in Denmark. But the travels back will continue, it’s only a hasta la vista, Barcelona. Not an adiós, never will it be an adiós Barcelona!