BCN Life

LLibertat presos polítics

(EN below)

There is something rotten, men ikke i Danmark som man måske skulle tro ifølge Shakespeare… Jeg var nemlig hjemme i DK sidst i april, da min søde niece skulle konfirmeres. Nyhederne var optagede af det forestående valg i Grønland, og ét af de vigtigste temaer i den grønlandske valgkamp var ønsket om selvstændighed. Næsten alle partier gik til valg med et ønske eller mål om grønlandsk selvstændighed – med forskellige tidshorisonter og med forskellige forestillinger om overgangsprocessen til selvstændighed.

I lyset af hvad der sker her i Spanien, ja så var det påfaldende, at der ikke i nyhederne blev sat spørgsmålstegn ved, om Grønland – før eller senere – kunne få selvstændighed. Jeg så ingen indslag med danske politikere, der modsatte sig ønskerne om grønlandsk selvstændighed. Ikke noget om juridiske paragraffer, oprør, trusler om fængsling, påstande om grønlandsk egoisme, terrorisme eller andre negative ytringer eller trusler. Jeg så snarere en objektiv og faktuel redegørelse for den grønlandske politik og mulighederne for Grønlands selvstændighed før eller senere. En reel åben, respektfuld og demokratisk debat, sådan som ægte demokrati bør være, og det gjorde mig stolt.

Hverken det danske politi eller retssystem sættes ind, ej heller smides grønlandske politikere i fængsel, fordi de arbejder for et selvstændigt Grønland. Det er desværre ikke det samme, der er gældende her i Spanien i forhold til de meningsdannere og politikere i Catalonien, som ønsker selvstændighed. Også selvom de arbejder med dialogen som redskab og uden vold – akkurat som de grønlandske.

LLibertatpressospolitics catalonia barcelona ayearinbarcelona
De gule sløjfer handler ikke om at være for selvstændighed, men handler om at løslade de politisk fængslede politikere og om ytringsfrihed/The yellow ribbons is not about being in favour of independence, but about releasing the political prisoners and freedom of speech

I månedsvis har catalanske politikere og ledere fra catalanske organisationer været fængslede, som f.eks. “los Jordis”: Jordi Cuixart, som er leder af den catalanske organisation: Òmnium Cultural, en organisation der støtter catalansk sprog, kultur og selvstændighed. Og Jordi Sánchez, som er leder af organisationen: Assemblea Nacional Catalana (ANC), som arbejder for catalansk uafhængighed. Begge har været fængslet siden oktober, anklaget for oprør og fængslet uden mulighed for kaution. Andre er rejst væk fra Spanien for at undgå fængsling, som den tidligere præsident Carles Puigdemont.

LLibertatpressospolitics catalonia barcelona ayearinbarcelona
Catalanske politikere og meningsdannere som f.eks. “los Jordis”, der enten er rejst til udlandet eller fængslet/Catalan politicians and opinion leaders as ex. “los Jordis” who have either traveled abroad or been imprisoned

I det hele taget er svært for mig, både at forstå og overvære det politiske – og juridiske spil – der er omkring Catalonien for tiden. Ytringer og ordvalg som “desinficering”, “vi har kappet hovederne” og “statskup” lyder i mine ører ikke kun utrolig skingert, men vidner også om et debatniveau fra et andet århundrene. Og det gør det ikke bedre, når man også forsøger at bekæmpe de gule sløjfer og andre catalanske protestformer, som – efter min mening – bør kunne tåles i et moderne demokrati.

Demokrati er en svær ting at lære, det tager årtier, hvis ikke mere. Og det kræver en samfundsstruktur, hvor det politiske og juridiske er helt adskilt – og langt mindre korrupt – end det er her i Spanien p.t.  Det lugter faktisk råddent…

Jeg ved ikke, hvad der er det bedste for Catalonien, men det bør også være for catalanerne at bestemme og finde en løsning på –  helst i samarbejde med Spanien. Og det skal være en løsning, som også tilgodeser og inkluderer alle catalanere, for der er også mange catalanere, der fortsat ønsker at være en del af Spanien. Men hvilken løsning det kunne være, finder man aldrig ud af, hvis det ikke er muligt – eller dømmes ulovligt – i det hele taget at have debatten. Og når politikere og uafhængige meningsdannere smides i fængslet for at have en “forkert” holdning. Det er ikke demokrati – og kan vel heller ikke være ifølge FN’s menneskerettigheder.

Selvom man naturligvis ikke kan sammenligne Grønland og Catalonien, så håber jeg – naivt ville catalanerne sikkert sige – at de nye regeringer i især Madrid og men også i Catalonien ville lære lidt af den debat, vi har i Danmark i forhold til evt. grønlandsk selvstændighed. At de vil skrue ned for den skingre tone, droppe de uheldige ordvalg og påbegynde dialogen. Og et godt sted at starte er at løsrive dem, som f.eks. Los Jordis, som catalanerne mener er politiske fanger, og give dem en fair og retfærdig retsag, hvis der vel og mærke er juridisk grundlag for det. Det andet er simpelthen for uværdigt for et moderne demokrati, som Spanien gerne vil være.

¡LLibertat presos polítics!

LLibertatpressospolitics catalonia barcelona ayearinbarcelona

UK

There is something rotten, but not in Denmark as you might think according to Shakespeare … I was in Denmark last April for my niece’s confirmation, and the news was flooded with the forthcoming elections in Greenland. One of the most important themes in the election campaign was the wish for independence. Almost all parties went to elections with a goal of Greenlandic independence – with different time horizons and with different notions of the transition process towards independence.

In light of what is happening here in Spain, it was striking to me that the news did not question whether Greenland could gain independence. I didn’t noticed any Danish politician who opposed the wish for Greenlandic independence. Nothing about llegal clauses, rebellion, threats of imprisonment, allegations of Greenlandic selfishness, terrorism or other negative expressions or threats. Quite the opposite, I saw an objective and factual account of the Greenlandic policy and the possibilities for Greenland’s independence. An open, respectful and democratic debate, as it should be in a real democracy, and that made me proud.

Neither the Danish police nor judicial system are sent in nor are Greenlandic politicians thrown into prison solely because they work for an independent Greenland. Unfortunately, it is not the same here in Spain regarding to the Catalan opinion-makers and politicians who want independence. Even though they work with dialogue as a tool and without violence – just like the Greenlandic politicians.

LLibertatpressospolitics catalonia barcelona ayearinbarcelona
Flyer, der prøver at forklare den nuværende situation i Catalonien/Flyer trying to explain the current situation in Catalonia

For months, Catalan politicians and leaders from Catalan organizations have been imprisoned, such as “los Jordis”: Jordi Cuixart, leader of the Catalan organization: Òmnium Cultural, an organization that supports Catalan language, culture and independence. And Jordi Sánchez, who is the head of the organization: Assemblea Nacional Catalana (ANC), who works for Catalan independence. Both have been detained since October, accused of rebellion and imprisoned without the possibility of bail. Others have traveled away from Spain to avoid imprisonment, like former President Carles Puigdemont.

In general, it’s hard for me to understand and watch the political and legal discussions and activity that is taking place around Catalonia at the moment. Statements and choices of words like “disinfection”, “we’ve cut the heads” and “coup” sound in my ears not only exaggerated and shameful but also testify to a level of debate from another century. Equelly disfiguring is the fight to stop the yellow ribbons and other Catalan protests that, in my opinion, should be tolerated in a modern democracy.

Democracy is a difficult thing, it takes decades if not more to learn. And it requires a structure of society in which the political and legal systems are completely separate – and far less corrupt – than it currently is in Spain. In fact, it smells a bit rotten…

I don’t know what is the best for Catalonia, but that is also for the Catalans to decide and to figure out a solution – preferably in cooperation with Spain. And it must be a solution that includes all the Catalans, as also many Catalans wish to remain a part of Spain. But this solution will never be found if is not possible – or legal – to have a free debate, and when politicians and independent opinion makers are thrown to prison for having the “wrong” opinion. That is not democracy – nor can it be according to UN human rights.

Although, of course, we can not compare Greenland and Catalonia, I hope – and now many Catalans would now call me naive – that the new governments especially in Madrid, but also in Catalonia, would learn a little from the debate we have in Denmark in relation to the possible Greenlandic independence. That they will stop with the shamefuld statements and unfortunate choices of words and begine the dialogue. And a good place to start is to release those, such as Los Jordis, which the Catalans believe to be political prisoners, from prision and give them a fair trial – if there are legal grounds for it. The other is simply unworthy of the modern democracy that Spain would like to be.

¡LLibertat presos polítics!,

LLibertatpressospolitics catalonia barcelona ayearinbarcelona

0 comments on “LLibertat presos polítics

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: