BCN Barrios BCN Sights

Barri Gótico – sight: Plaça de Sant Felip Neri

PlazadelNeri Barrigotic Barcelona ayearinbarcelona

(EN below)

Ved indgangen til hvad der i middelalderen var Barcelonas jødiske kvartér, tæt ved katedralen, finder du den smukke plads: Plaça de Sant Felip Neri. Pladsens navn stammer fra kirken: Sant Felip Neri, som ligger på pladsen ved siden af en skole. Pladsen er ikke specielt stor og omkredset af kirken, skolen og andre bygninger i typisk gotisk stil, og midt på pladsen finder du en ottekantet fontæne.

Kommer du i skoletiden, kan du finde pladsen afspærret og fyldt med larmende og grinede børn, der spiller bold m.m. Skolen bruger nemlig pladsen som skolegård. Og kommer du udenfor skoletid, evt. ved aftentid, er pladsen langt mere stille og med en yndefuld, nærmest romantisk stemning over sig.

Bag charmen gemmer sig dog en uhyggelig historie. Du lægger måske ikke mærke til det ved første øjekast, især hvis du ikke kender historien, men begynder du at kigge nærmere på den nederste del af en lang række bygninger – især kirken – på pladsen, opdager du forskellige huller i murerne. Disse huller er spor efter den spanske borgerkrig, efter de bomber som blev kastet over Barcelona og Plaça de Sant Felip Neri i 1938.

Den spanske borgerkrig

Den spanske borgerkrig foregik mellem 1936 til 1939 og endte med sejr til den fascistiske side med Franco i spidsen. Franco blev siden udnævnt til diktator og regerede over Spanien indtil hans død i 1975, hvorefter Spanien igangsatte en proces hen imod et demokrati og den stat, vi kender i dag.

Krigen var yderst kompliceret og derfor svær at forklare kort i en blogpost. Overordnet set kan den dog betragtes som en krig mellem to vidst forskellige politiske sider i Spanien på daværende tidspunkt. På det ene side finder vi Franco, støtte af Hitler, Mussolini og den katolske kirke: højredrevet, centralistisk og dybt katolsk. Og på den anden side republikanerne: decentraliseret, venstredrejet – kommunistisk, anarkistisk – og hjulpet af internationale frivillige. Altså to politiske ekstremer i direkte opposition, så en konfrontation var på den tid nærmest uundgåelig.

Krigen blev yderst blodig, med uhyrligheder begået af begge sider. Man taler ofte om den spanske borgerkrig som en prøve på 2. verdenskrig, idet tyskerne – på Francos side – testede nye våben og krigstaktikker af her, inden det rigtigt begyndte at gå for sig i resten af Europa.

Barcelona spillede en meget vigtig rolle i den spanske borgerkrig. Både byen – som resten af Catalonien – var klart på den republikanske side, og mange af de vigtigste politikere i republikken var netop catalanske. Der var også på den tid store ønsker om catalansk selvstændighed, hvilket naturligvis hænger sammen med den rigdom og industrialisering, som regionen repræsenterede, også på det tidspunkt. Men også i det faktum, at Catalonien var politisk arnested for de politiske strømninger, bl.a. kommunistiske og anarkisme, som prægede republikken. Den ”ånd”, som republikken repræsenterede, lå således (og ligger stadigvæk) tættere op ad den catalanske identitet end den side, som Franco repræsenterede.

I krigens slutfase var republikken presset op i et catalansk hjørne så at sige.  Franco kom neden fra Marokko og op igennem Spanien, hvorefter det endelig slag kunne stå i Catalonien, og det gik det hårdt for sig. Barcelona blev belejret og bombet tæt, og det ramte altså også Plaça de Sant Felip Neri.

Bombningen af Plaça de Sant Felip Neri

En efterårsdag, d. 30. september i 1938, legede børnene som sædvanligt på pladsen. Både børn fra pladsens skole og fra kirken, hvor et midlertidigt børnehjem med forældreløse flygtningebørn fra Madrid var blevet etableret. Som del af et fascistisk bombetogt over byen, faldt der således en bombe midt på plads, og 30 – hvoraf de fleste var børn og nonner – blev dræbt. Og for lige at sætte prikken over i’et blev der smidt endnu en bombe kort tid efter, mens folk var ved at tage sig af de sårede, hvorefter det endelige dødstal blev 42 i alt.

Og det er de mærker efter bombenedslagene, som kan ses på pladsens bygninger. Ikke mærker efter republikanernes henrettelser af præster op ad murene, som Franco-regimet søgte at omskrive det til. En kraftig omskrivningen af historien, som man faktisk kan gøre guider og guidebøger fortælle den dag i dag…

Efter borgerkrigen

I 1939 måtte republikken til sidst overgive sig, krigen var tabt. Francos militære og økonomiske overmagt var for stor, og Franco kunne således sætte sig trygt – og hårdt – på magten. Især Catalonien fik hans kærlighed at føle i form af hård undertrykkelse, bl.a. blev det forbudt at tale catalansk og republikanere, heriblandt flere fremtrædende catalanske politikere, blev systematisk fængslet, tortureret og henrettet.

Generelt har den spanske borgerkrig været lidt af et nationalt tabu. Ved overgangen til demokratiet fik alle amnesti, og der har ikke været nogen form for ”opgør” omkring krigen. Det på trods af, at der eksisterer spanske familier i dag, som stadigvæk er dybt berørte af dens konsekvenser, f.eks. ved ikke at vide, hvem deres rigtige forældre er (der blev systematisk ”bortadopteret” børn væk til fascistiske forældre med kirkens hjælp og velsignelse), eller at familien ikke ved, hvad der blev af familiemedlemmer.

Det er først i de senere år, man er begyndt at løsne op for tabuet. Forskellige bøger er blevet skrevet, der er sager fremme omkring bortadaptionerne og de forskellige massegrave, der findes rundt omkring. Og det gælder også de uhyrligheder, der blev begået fra republikkens side.

Barcelona har igennem tiden også været under pres for at fjerne sporene på Plaça de Sant Felip Neri, men byen har altid ”nægtet” – og dette på trods af den undertrykkelse, byen og regionen har oplevet, især under Franco. Så sporerne er her stadigvæk. Og når man ser børnene i dag lege på pladsen, ja så får man på den ene side kuldegysninger over at forestille sig, at det må have været nogenlunde sådan få sekunder, inden bomberne faldt i 1938. Og på den anden side kan man ikke lade være med at glæde sig over, at livet går videre. Mærkerne minder os på den måde både om menneskets grumsomhed og livets ukuelighed, om det gode og det onde, det smukke og det grimme – alt sammen i en lille, smuk plads midt i Barcelonas Barri Gótic.

Udover Plaça de Sant Felip Neri findes der i Barcelona også spor efter den spanske borgerkrig i ruinerne af forskellige militære anlæg (f.eks. Bunkers del Carmel/Turó de la Rovira) eller i Castell de Montjüic, fængslet på Montjüic hvor politiske fanger blev fængslet, tortureret og ofte henrettet. Endelig findes der også et mindested for disse i den kirkegård, som findes på Montjüic: Cementiri de Montjuïc.

PlazadelNeri Barrigotic Barcelona ayearinbarcelona

UK

At the entrance to what in the Middle Ages was the Jewish Quarter of Barcelona, ​​close to the Cathedral, you will find a beautiful square: Plaça de Sant Felip Neri. The site’s name is derived from the church: Sant Felip Neri, located in the square next to a school. The square is not particularly large and encircled by the church, school and other buildings in typical Gothic style, and in the middle of the square you will find an octagonal fountain.

If you come during school hours, you will often find the square closed off and filled with noisy and grinning children playing as the school uses the square as a schoolyard. And if you come outside school hours, maybe at night time, the square is often quiet with a graceful, almost romantic atmosphere.

Behind the charm however, lies a gruesome story. You may not notice it at first glance, especially if you do not know the story, but if you take a closer look at the buildings, especially the lower part of the church, you will discover a lot of holes in the walls. These holes can be traced back to the Spanish civil war, and to the bombs thrown over Barcelona and Plaça de Sant Felip Neri in 1938.

The Spanish Civil War

The Spanish civil war took place between 1936 and 1939 and ended with victory to the fascist side with Franco at the forefront. Since then, Franco ruled over Spain as dictator until his death in 1975, after which Spain initiated a process towards democracy and the state we know today.

The civil war was very complicated and it’s therefore difficult to explain it briefly in a blog post. In general, however, it can be seen as a war between two widely different political sides in Spain at that time. On the one hand, we have the fascists with Franco, and having the support of Hitler, Mussolini and the Catholic Church. It was right-wing, centralist and deeply Catholic. On the other hand, we find the Republicans: communist and anarchist, decentralized, left-winged  and supported by international volunteers. Thus, two political extremists in direct opposition leading to an – at the time – almost inevitable confrontation.

The war was extremely bloody, with horrors committed by both sides. The Spanish civil war is often regarded as a trial before World War II, as the Germans – on Franco’s side – tested new weapons and war tactics on Spain in order to later use it in  the rest of Europe.

Barcelona played a very important role in the Spanish Civil War. Both the city – like the rest of Catalonia – was clearly on the Republican side, and many of the most important politicians in the Republic were Catalan. At the time, there were also hopes for Catalan independence, naturally originated from the wealth and industrialization of Catalonia, but also in the fact that Catalonia was a political arena for different political philosophies, including Communism and Anarchism. Thus, the “spirit” represented by the Republic was (and are still) closer to Catalan identity than the side represented by Franco.

In the final phase of the war, the Republic was cornered in Catalonia. Franco came from Morocco and up through Spain, after which the final battle would stand in Catalonia. It was a bloody and hard battle, Barcelona was sieged and bombed heavily – and it hit Plaça de Sant Felip Neri in 1938.

The bombing of Plaça de Sant Felip Neri

An autumn day, on September 30, 1938, the children played as usual in the square. Both children from the school and from the church where a temporary orphanage with refugee children from Madrid had been established. As part of the fascist bombing of the city, a bomb fell onto the square and 30 – mostly children and nuns – were killed. And shortly after – while people was taking care of the wounded – another bomb was thrown making the final death rate to 42 in total.

And the holes and markings you now see on the walls at the square, are from that bombing. It’s not markings from Republican executions of priests, a story that the Franco regime sought to tell. A quite powerfull rewriting of history as you still today can find that wrong story told by guides and guidebooks…

After the civil war

In 1939, the Republic finally had no other choice but to surrender, and the war was lost. Franco’s military and economic supremacy was too strong, whereafter Franco could reign safely – and hard. Especially Catalonia feelt his (lack of ) love in forms of hard oppression, for example it was forbidden to speak Catalan and Republicans, including several prominent Catalan politicians, were imprisoned, tortured and executed.

In general, the Spanish Civil War has been a bit of a national taboo. At the time of transition to democracy, a general amnesty was granted to everybody from the former regime, and there has been no form of investigations, formal discussions or legal consequences. Despite the fact that there still today exist Spanish families that are deeply affected by the consequences of the war. For example, grown children that don’t known who their real parents are, as children during the Franco regime war systematically taken from republican families and given to fascist parents – including with the help and blessing of the Catholic church. Or families that don’t know the faith of family members.

It is only in recent years that the taboo is beging to disappear slowly. Various books have been written, cases concering the withspread us of facist “adoptions” and various mass graves have appeared. Also the horrors committed by the Republic is being investigating.

Since the war, Barcelona has been under pressure to remove the traces of the bombs in Plaça de Sant Felip Neri, but the city has always denied – despite the oppression, the city and the region have experienced. So the markings are still here. And today, when you see the children playing in the square, on one hand you get chills imagining that is must have been exactly the same that was happing just few seconds before the bombs fell in 1938. And on the other hand, you feel happy to see how life goes on. The markings in the walls gives os a reminder of both the cruelty of humanity and the resilience of life, of the good and the evil, the beautiful and the ugly – and all that in a small, beautiful square of Barri Gótic in the heart of Barcelona.

In addition to Plaça de Sant Felip Neri, you can also find traces of the Spanish civil war in Barcelona in the ruins of various military facilities (for example Bunkers del Carmel/ Turó de la Rovira) or in Castell de Montjüic, the prison at Montjüic where political prisoners were imprisoned, tortured and often executed. Finally, there is also a memorial for these in the cemetery at Montjüic: Cementiri de Montjuïc.

PlazadelNeri Barrigotic Barcelona ayearinbarcelona

0 comments on “Barri Gótico – sight: Plaça de Sant Felip Neri

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: