(EN below)
Kærlighed ved første blik! Det var det uden tvivl første gang, jeg var i Galicien for omkring 15 år siden. Landskabet er fantastisk, svimlende, jeg taber kæben af forundring hver gang. Havet, der ligger uendeligt ved byerne og strandene med flydende platforme, hvor der vokser muslinger, østers og andre skaldyr. Bjergene med utallige skove, bl.a. med eukalyptus, eller bare klipper. Små landsbyer spredt ud over det kuperede landskab, en enkelt fåreflok eller nogle køer, og så den mest intense grønne farve, man kan forestille sig. Søer, vandløb og floder, som enten løber ned fra bjergene eller skærer sig ind i bjergene og bugterne. For mig er Galicien ét af de smukkeste steder, jeg har besøgt. Det er ren, dyb kærlighed.
Regionen Galicien
Galicien er den spanske region, der ligger “ovenpå” Portugal, ude ved Atlanderhavet. De fleste kender regionens hovedstand: Santiago de Compostela, som jo er endemålet for den i dag så berømte pilgrimsrute: Camino de Santiago. Galiciens hovedstad er da også et besøg værd med den flotte katedral og smukke, historiske bydel, men regionen byder også på meget andet end lige Santiago de Compostela. Jeg har f.eks. besøgt Pondevedra og Cambados før med stor fornøjelse.
Stemningen i Galicien er lidt en anden. Vi er naturligvis i Spanien, men vi er nordpå og vestpå, så det er ikke middelhavsstemning, du får her. På mig virker det mere landligt – på den gode måde, hvor tingene er mere jordbundne og afslappede. Kulturen i Galicien er keltisk inspireret, så du kan faktisk høre sækkepiber her, ligesom der – som i Catalonien – tales et selvstændigt sprog: gallisk.
Når en spanier hører, at man skal til Galicien, smiler de altid og siger: “Se come bién en Galicia” – Man spiser godt i Galicien. Og det gør man! Fantastisk godt! Her kan du få de lækreste fisk og skaldyr, frisk og direkte fra havet, især ude ved kysten, og når du kommer ind i regionen kommer der også kød og diverse vildt på bordet. Endelig produceres der i Galiciens nogen af Spaniens bedste hvidvin: Ribeiro og Albariño.
Påskeferie i Lantemil
Jeg glædede mig således som et lille barn til juleaften, da jeg i år skulle tilbringe påsken i Galicien. Min spanske veninde, Isabel, har en venide, som bor der sammen med sin kæreste, da han har en camping der. Så af sted gik det fredag til 3 dages fråsen i alt, hvad Galicien har at byde på af natur og gastronomi.
Deres camping: Quinta da Viña Grande ligger i en nationalpark et stykke inde i landet tæt på den portugisiske grænse. Vi kunne næsten ikke bo smukkere i vores små bungalows med udsigt ud over bjergene, nogle stadigvæk med sne på toppen, ned over søen og nogle af landsbyerne i området omkring Lantemil. Og så stille, ikke en lyd udover fuglesang og lyden af vandløb. Hold da op, hvor man sover godt!
Det blev til gåture i området og besøg i de små landsbyer, hvor jeg bl.a. fik måske den bedste torsk, jeg nogensinde har fået – og så med et glas Ribeiro til. En dag blev tilbragt i Orense, en middelstor by i området, som har et fint, historisk centrum med masser af spisesteder, flotte bygninger og pladser. Vi startede dagen på det lokale marked: Mercado de Orense, hvor vi købte skaldyr og grøntsager – og ja, så fik jeg af en eller anden underlig grund også pludselig stukket en levende hummer i hånden! Nå, men især de boder uden for selve markedsbygningen var fantatiske.
Bagefter stod den på tapas i de små gader i centrum, hvor de næsten ligger som perler på en snor. Det handler bare om at vælge, hvilke der ser mest interessant ud – de trendy og moderne eller de mere traditionelle. Vi tog et miks af de forskellige og hold da op, hvor fik vi både lækre skaldyr og vin! Og det gode er, at lige så snart man kommer udenfor de store turiststeder, som f.eks. Barcelona, ja så er det kotume at servere en lille tapas, når du bestiller en øl eller vin… What’s not to like?! Orense er både smuk og hyggelig, bestemt et besøg værd!
På vejen tilbage, inden vi skulle i lufthavnen, blev det også til et hurtigt besøg i Vigo. Byen virkede mere industri-præget og knap så charmerende som Orense, men maden dér var også upåklagelig! Og der fik jeg endelig mine “percebes”, en slags skaldyr – en form for rure der vokser på klipperne, og derfor er farlig og svær at indsamle. De koster da også en bondegård, men jeg skulle lige smage!
Da jeg sad i flyet efter 3 skønne dage i Galicien, var jeg faktisk mæt på skaldyr, fisk og hvidvin. Hvem skulle have troet, at det kunne ske?! Jeg kunne ikke havet fået en musling mere ned. Men mæt på Galicien? Aldrig! Det er stadigvæk ren, dyb kærlighed, og den slags dør aldrig.
For mere informatiom om Galicien: Spaniens turistbureaus webpage.
UK
Love at first sight! That was it without doubt the first time I visited Galicia about 15 years ago. The landscape is amazing, staggering, I lose my breath every time. The endless ocean next to small towns and beaches and with floating platforms, where mussels, oysters and other seafood is cultivated. The mountains covered with forests, including with eucalyptus, or just stones and cliffs. Small villages scattered over the hilly landscape, a single sheep flock or some cows, and the most intense green color you can imagine. Lakes, streams and rivers that either run down from the mountains or intersect into the mountains and coves. To me, Galicia is one of the most beautiful places I have ever visited. It’s pure, deep love.
The region of Galicia
Galicia is the Spanish region located “on top” of Portugal, by the Atlantic ocean. Most people know of the region’s capital: Santiago de Compostela, which is the final destination for today’s famous pilgrimage route: Camino de Santiago. The capital of Galicia is definitely worth a visit with its beautiful cathedral and historic center, but the region offers much more than just Santiago de Compostela. I have for example visited Pondevedra and Cambados before with great pleasure.
The atmosphere in Galicia is slightly different. We are still, of course, in Spain, but we are north and west, so it’s not the Mediterranean vibe you get here. To me it seems more rural – but in the good way where things are more grounded and laid back. The culture of Galicia is celtically inspired, so you can actually hear bagpipes here, and, like in Catalonia, they speak an independent language: gallic.
When a Spaniard hears that you’re going to Galicia, they always smile and say, “Se come bién in Galicia” – You eat well in Galicia. And you most definitely do! Unbelievably good! Here you can get the most delicious seafood, fresh and directly from the sea, especially by the coast. When you enter the region, there are also meat and various wildlife on the table. Finally, in the Galician, some of Spain’s best white wines are produced: Ribeiro and Albariño.
Easter holiday in Lantemil
Like a child for Christmas, I was looking so much forward to spending Easter in Galicia this year. My Spanish friend, Isabel, has a friend who lives there with her boyfriend as he has a camping there. So Friday I went to spend 3 days enjoying all that Galicia has to offer of nature and gastronomy.
Their camping: Quinta da Viña Grande is located in a national park, which is located inland close to the Portuguese border. We could hardly live more beautifully in our little bungalows with views of the mountains, some still with snow on top, the lake and some of the villages in the area around Lantemil. And so quiet there , not a sound besides birds singing and the sound from streams of water. How well you sleep there!
We spend the days wandering around the area and visiting the small villages. In one, I got perhaps the best cod ever – with a lovely glass of Ribeiro. One day was spent in Orense, a medium-sized city in the area, which has a nice historic center with plenty of eateries, beautiful buildings and squares. However, we started the day at the local market: Mercado de Orense, where we bought seafood and vegetables – and for some strange reason, I suddenly got a living lobster in my hand! Well, I rapidly escaped outside to see the lovely stands outside the actual market.
Afterwards, we went on a tapas tour in the narrow streets of the historic center, you just have to choose where? The trendy and modern or the more traditional places? We did a mix of both and got both delicious seafood and wine! And the good thing is that as soon as you get away from the tourist places, like Barcelona, it’s costum to serve a tapa when ordering a beer or wine … What’s not to like ?! Orense is both beautiful and cozy, definitely worth a visit!
On our way to the airport, we stopped quickly in Vigo for lunch. The city seemed more industrial and not as charming as Orense, but the food there was also impeccable! And there, I finally got my “percebes”, some kind of shellfish – barnacles that grow on rocks, and therefore is both dangerous and difficult to collect. Although they cost a lot, I had to taste some!
Sitting in the plane back after 3 wonderful days in Galicia, I was actually fed up with seafood, fish and white wine. I really didn’t think that could happen! But I wasn’t able to eat one clam more… But full of Galicia? Never! It is still pure, deep love, and that kind never dies.
More informatiom on Galicia: Spanish turist information webpage.
0 comments on “Galicia, mi amor”