Househunting, part two

(EN below)

Og ja, jeg blev faktisk forelsket til sidst. Naturligvis i et værelse, der sprænger det budget, jeg havde udarbejdet hjemmefra. Men skidt! Det går nok, jeg må bare købe mindre cava og sko – eller tale godt med min bank, hvis jeg går i minus.

I min søgning kom jeg nemlig til den erkendelse, at jeg faktisk ikke vil gå meget på kompromis. Jeg vil gerne have et lyst værelse, hvor jeg kan se mig selv sidde og skrive. Og det skal helst være i et kvarter, som jeg kan lide, og hvor jeg gerne vil bevæge mig rundt i. Jeg skal med andre ord både kunne se mig selv ude og inde.

Kærlighed ved første blik

Så da jeg så dette værelse og lejlighed, i det kvarter, jeg altid har været forelsket i og drømt om at have en lille lejlighed i, ja så var jeg faktisk ikke i tvivl. Jo, måske lidt omkring budgettet, men så galt er det heller ikke.

Men et dejligt, lyst værelse med den mest pragtfulde udsigt til havet og stranden, ja hvordan kunne jeg så ikke overgive mig? Med et skrivebord dér foran vinduet, ja så er der ingen undskyldning for at sidde at skrive. Og når man går uden for døren, kan jeg gå – eller løbe – langs stranden, eller jeg kan fortabe mig i Barcelonetas små, hyggelige gader. Her er naturligvis mange turister, lokket til at stranden, men her er også stemning af ”barrio”, og det gælder jeg mig til at blive en del af.

Min barrio: Barceloneta

Så en søndag bevæger jeg mig igennem et Barcelona, som stønner under en hedebølge, som meget betegnet bliver kaldt Luficer, med mine kufferter til Barceloneta. Jeg masser op og ned af trapperne i metroen, der er fyldt af mennesker, der valfarter ned til stranden for den mindste afkøling. Det er varmt som i en sauna, og jeg kampsveder!

Men jeg når min endestation og bliver taget vel imod af min roomie, Conny. Det føles godt, og udsigten fra værelset er stadigvæk lige så vidunderlig som første gang, jeg så den – om dagen med havet og alle menneskerne på stranden, om aftenen med måneskin og lysene fra W-hotellet. Og på min smuttur ned i mini-supermarkedet efter nogle småting til lidt aftensmad, ser jeg de lokale stå og hygge sig uden for barerne, nogle synger endda. Da tænker jeg, at det her bliver sgu fedt. Jeg glæder mig til – på én eller anden måde – at blive integreret her i denne barrio.

Sjovt, hvordan drømme sommetider går i opfyldelse! Ikke nok har jeg drømt om en lille lejlighed på Barceloneta, jeg har også drømt om at skrive. Og netop begge dele skal jeg det næste års tid. Magisk, ikke?

EN

And yes, I actually  did fall in love. In a room that ruined the budget I had prepared from home. But it doesn´t matter! I guess I just have to buy less cava and shoes – or have a nice chat with my bank if the money runs out.

During my search, I came to the realization that I don´t want to compromise much. I want a bright room where I can write and preferably in a neighborhood that I like. In other words, I should be able to see myself both inside and out the apartment.

Love at first sight

So when I came to see this room and apartment, located in the neighborhood I have always been in love with and where I have dreamed of having a small apartment, well I didn´t have any doubt. Well maybe a little concerning the budget, but it’s not that bad either.

I just had to surrender to this lovely bright room with the most beautiful view to the sea and the beach. With a desk in front of the window, there will be no excuse for not sitting there and write. And when I walk outside the door, I can walk – or run – along the beach, or I can get lost in the small streets of Barceloneta. Of course, there are many tourists here, lured to the beach, but here is also an atmosphere of “barrio”, and I’m now part of it.

My barrio: Barceloneta

So on a Sunday, I’m moving through a Barcelona, ​​moaning under the heat wave known as Luficer, with my suitcases to Barceloneta. I’m going up and down the stairs of the subway, filled with people going to the beach. It’s hot like in a sauna and I struggle!

But I reach my station and was well recieved by my roomie, Conny. It feels good and the view from the room is still as wonderful as the first time, I saw it – during the day with the sea and all the people on the beach, and in the evening with moonlight and the lights of the W hotel. And on my walk to the mini-supermarket after some things for dinner, I saw the locals enjoying themselves outside the bars, some was even singing. I couldn´t help thinking that this is going to be great. I am looking forward to – in one way or another – to be part of this barrio.

Funny how dreams sometimes come true! Not only have I dreamed of a small apartment at Barceloneta, I have also dreamed of writing. And what am I going to do the next year Magical, right?