To Barcelona with love

(EN below)

Mit første møde med Barcelona

Var hurtigt, varmt og kaotisk, dengang i 1990, hvor jeg som nybagt student, var jeg på vej til Madrid som au pair og skulle mellemlande i Barcelonas lufthavn. Den var under total ombygning  på grund af de fortstående olympiske lege, men på mirakuløs vis fandt jeg vej igennem byggerodet og kaosset til indenrigs. Jeg lettede sydvest på med et førstehåndsindtryk, der sagde: forvirrende, hed, snavset og larmende. Rent ud sagt ikke kærlighed ved første blik.

Det andet besøg

Gik faktisk ikke meget bedre. Det var midt i 90´erne, hvor jeg var på vej til DK efter et år i Zaragoza som Erasmus-studerende. Godt nok så jeg glimt af skønhed, men det blegnede hurtigt, da jeg i al min uvidenhed havnede i den del af Raval-kvarteret, der den gang -bogstavelig talt – var propfyldt med snavs, ludere og lommetyve! Og indtrykket blev ikke mildere af mit møde med de lokale, katalanerne, som nægtede at tale spansk med mig, selvom jeg tydeligvis var udlænding og endda talte flydende spansk. Jeg spurgte på spansk, de svarede stædigt på katalansk, så der var stadigvæk ikke kærlighed i luften. Byen fandt jeg forvirrende, indelukket og ikke specielt imødekommende.

Men nu…

Har alting ændret sig totalt, billedet har vendt 180 grader. Vi har ændret os – byen, katalanerne og jeg, og med tiden har vi overgivet os til hinanden. Vi har ikke kun den hedeste affære, vi er soul mates for life. Jeg kan slet ikke få nok – af lyset, havet, bjergene, de forskellige kvarterer. Det gamle, det nye, det grimme og det smukke. Skønheden, magien og de skønne katalanere – som nu gerne taler spansk til mig. Barcelona har vundet mit hjerte!

EN: My first meeting with Barcelona

Was quick, hot and chaotic. I had just graduated from high school and was on my way to Madrid to work as an au pair. But I had to transfer in the airport of Barcelona, which was undergoing heavy renovation in preparation for the upcoming olympic games. It was a total mess but miraculously I found my way through the airport to the domestic flights with the first impression of the city as confusion, hot, dirty and noisy. Clearly, there was no love in the air for me.

The second visit

Wasn’t much better, actually. It was in the mid 90’s when I was on my way home after a year of studying in Zaragoza. To be fair, I did see glimpses of beauty, but it vanished quickly as I ended up in the part of the Raval quarter, that back then literally was filled with dirt, prostitutes and thieves! And my impression wasn´t softened by the locals, the catalans, who refused to speak Spanish to me, even though I clearly was foreign and spoke fluent Spanish. I asked in Spanish, they answered – stubbornly – in Catalan. So there was still no love in the air, I found the city confusing, closed off and not particularly accommodating.

But now…

Well, everything has changes, turned 180 degrees. We have changed – the city, the Catalans and I, and over time we have surrendered to each other. We not only have the hottest affair, we are soul mates for life. I can´t get enough – of the light, the sea, the mountains, the different neighborhoods. The old, the new, the ugly and the beautiful. The beauty, the magic and the lovely Catalans – who now speak Spanish to me. Barcelona has totally won my heart!